15 jul

Varme og vandinstallationer m.v.

Ejerforeningen har i årene 2014-16 samlet fået regninger (læs bøder) for manglende afkøling . Det betyder at temperaturen på vandet der løber ind i en bygning er afkølet mindre end 30 grader ift. vand der løber ud af en bygning.  Det skal oplyses at regninger for manglende afkøling bliver sendt direkte videre til beboerne i de pågældende bygninger; 15T, 15N, 15S og 17.

Der er følgende årsager til manglende afkøling:

1. Forkert indstilling af varme- og vandinstallationen i opgangene. Alle kan komme til installationerne p.t. Bestyrelsen vil bede alle lade være at stille på fælles installationer for vand og varme. Det kræver professionel ekspertise at indstille vores varme/vand installationer korrekt. Kontakt bestyrelsen, hvis ikke du har varmt vand eller der er andet galt – så skal vi nok kontakte Viby VVS.

2. Nogle beboeres radiatorer er forkert indstillet. Der er 2 håndtag / radiatortermostater (se billede) på dine radiatorer. Håndtaget på det indgående rør (den øverste) er den såkaldte ”Fremløbstermostat” og den nederste er ”Returløbstermostaten”. Fremløbstermostaten er den der føler på rummets temperatur og justerer alt efter hvor højt den er indstillet. Returløbstermostaten måler vandets temperatur i returrøret. Hvis den står højt, lukkes vandet allerede ud selvom det stadig er varmt – så den skal stå lavt (som tommelfinger regel kan du indstille returtermostaten på halvdelen af det fremløbstermostaten står på).
Termostat

Du kan få udskiftet ventilen på din fremløbstermostat med automatisk ventil, så du slipper for at indstille manuelt. Det koster ca. 1200 kr. pr. radiator. Kontakt bestyrelsen hvis du er interesseret: bestyrelse@klokkeskovvej.dk.

Returløbstermostatventilen er for det meste et levn fra gamle dage, hvor man som fjernvarmekunde blev afregnet efter hvor mange m³ der blev brugt. Returventilen føler på vandtemperaturen inde i returrøret. Ved at indstille ventilen kan man altså få mest muligt varme ud af vandet inden, at det lukkes ud fra radiatoren. Desværre kan temperaturen i rummet svinge en hel del hvis man kun benytter denne type ventil på sin radiator.

Fremløbstermostatventilen føler på temperaturen i rummet. Hvis der kommer fx tilskudsvarme fra solindfald vil ventilen hurtigt lukke. Med denne type ventil får man en ensartet rumtemperatur, uden at skulle gå og justere konstant. At have begge ventiler på samme tid, er faktisk ret godt hvis man altså kan finde ud af at indstille dem rigtigt.

Læs selv mere her : http://www.etotal.dk/page/vaerd-at-vide-omtermostatventiler-45/